Gå til hovedindhold

Min vej videre - Mit liv

Hvor vil jeg hen, og hvad skal jeg arbejde med for at komme derhen?

  • Læs op

Indhold

    Beskrivelse

    På kurset 'Min vej videre' arbejdes der hver gang med et nyt tema, der kan være med til at afklare, hvad du har behov for at arbejde mere med.

    Du kan komme med på kursus efter du har kontaktet Guldborgsundlinjen på telefonnummer 54 73 25 80 og vi har haft en samtale om hvilke temaer du er interesseret i.

    Temaerne er som følger:

    Drømme skaber retning, derfor vil vi på kurset arbejde med at du bliver bevidst om dine drømme/mål. Vi arbejder med den proces der ligger i at finde og gå efter et mål, som er meningsfuldt for dig. Hvilke muligheder har du, og hvordan kan de hjælpe dig derhen, hvor du gerne vil være i dit liv.
    Vi ser på hvad du gerne vil og har af ønsker for livet. Hvad du drømmer om. Hvordan nærmer du dig dine drømme og mål? Hvilke muligheder ligger der på vejen hen til drømmen?

    • Hvad drømmer jeg om?
    • Hvordan kommer jeg nærmere på min drøm eller mit mål?
    • Hvorfor er det vigtigt at drømme? Eller at have drømme...
    • Vi sætter ord på drømme-ønsker-håb og mål.

    Det er vigtigt at sætte tid af til ting/oplevelser som gør dig godt, derfor vil vi på kurset rette fokus mod hvad der gør dig godt og du vil blive bevidst om hvor meget, eller hvor lidt, tid du bruger på dette.
    Vi taler om den mentale sundhed, fysiske og psykiske sundhed og hvad fx bevægelse har af betydning for dig.
    • Hvad er sundhed for mig?
    • Hvordan får jeg bevægelse i min hverdag?
    • Hvordan inspireres jeg til min egen sundhed?
    • Udforsk dit nabolag ift. Fritidsmuligheder.

    Relationer er en vigtig forudsætning for, at vi som mennesker kan udvikle os og trives. Vi har behov for at høre hjemme i et fællesskab og opleve, at vi bidrager til fællesskabet, samtidig med at vi kan hente støtte hos andre. På kurset vil du blive bevidst om egne relationer samt din egen rolle i disse.

    • Kortlægning af mine relationer
    • Hvad kan jeg bruge mine relationer til?
    • Har jeg det sociale liv, som jeg ønsker?
    • Intro til Huset & Frivillige.

    Når dagen starter, er det med en vis mængde af energi, denne skal forvaltes, hvis hverdagen skal være god. På kurset retter vi derfor fokus på din energiforvaltning og planlægningsværktøjer.
    Vi ser på hvordan vi kan skabe balance i hverdagen.

    Hvad giver energi – tager energi.
    • Hvad er et godt hverdagsliv for mig?
    • Hvordan får jeg overblik over alt det jeg skal?
    • Bruger jeg min energi på den rigtige måde?
    • Hvad er vigtigt at have fokus på i min hverdag?

    Ved møder med det offentlige er det vigtigt at forberede sig på hvad man gerne vil have ud af mødet/samtalen.

    Vi vil afslutte dagen med evaluering af det samlet kursus.